Inden sæsonstart så det sort ud for JN-Racings deltagelse i landets minirallies. Der manglede en codriver, og det var umiddelbart ikke til at finde. Kort før tilmelding til Anderup El minirally blev Jeannet Kvick kontaktet og hun var frisk på at hjælpe til dette løb, da hendes faste første kører var i udlandet, og derved ikke kunne deltage. Det var med en vis spænding, at notekørslen blev gennemført, men det forløb uden problemer, fine og udfordrende prøver. Da det blev tid til at køre hastighedsprøverne, var mandskabet klar, dog skulle de første par prøver bruges til at afprøve samarbejdet, og banke rusten af førstekøreren, efter en lang vinter. Det viste sig hurtigt, at samarbejdet fungerede fint, Jeannette er en erfaren codriver og noterne er meget præcise. På prøve 3 (Tårup udlod) blev der presset hårdt, og en super tid. Selvtilliden var i top og teamet kunne holde pause med en føring på 6 sek. Efter pausen blev der kørt hurtigt, men sikkert, og inden sidste prøve var forspringet 7 sek. og der skulle ikke tages nogen chancer. Det var dog lige før, der blev kørt for sikkert, for i mål kunne det konstateres, at forspringet kun var på 1,2 sek. tæt men sejren var en realitet.

Gjønge Minirally var teamets anden optræden, og denne gang havde Søren Andersen sagt ja til at udfylde det tomme codriver sæde. Søren er en meget erfaren codriver og der var derfor ikke den store nervøsitet omkring noterne. Det var spørgsmålet om bil og kører var klar på opgaven. Prøverne på Møn var meget hurtige, så den lille Peugeot kunne ikke helt følge med konkurrenterne med kraftigere motorer. Ved pausen var teamet nr. 2 med 10 sek. til Larsen motorsport med Jeannette Kvick i codriver sædet. Men på rundbanen gav gearkassen op på Larsens Clio og en sejr til JN-Racing var lige om hjørnet. Resten af prøverne skulle nu bare gennemføres, da der var langt ned til de bagvedkørende. Så nemt skulle det dog ikke gå, på prøve 7 blev en note overhørt, eller faktisk nærmest ignoreret. Desværre var det en Top 3 Ned, som blev taget med fuld fart, hvilket resulterede i en noget hård landing. Bilen overlevede og de resterende prøver gennemført. En sejr med et forspring til den nærmeste konkurrent på 35 sek. kunne fejres.

Efterfølgende kunne det konstateres, at bilen havde taget mere skade end først antaget, og med kun en uge til næste løb skulle der skrues hurtigt i det lille racerteam.

Det lykkedes at få bilen klar til BCA mini Rally i Vejle, hvor Jeannette Kvik igen havde sagt ja til at være codriver. De første par prøver blev kørt lidt forsigtigt, da tilliden til bilen lige skulle på plads. Den havde i ugen op til løbet gennemgået en gennemgribende renovering. Ved pausen var teamet nr. 2 i klassen, men kun med 0,2 sek. op til den førende. Efter pausen blev farten hævet, tilliden til bilen var i top og samarbejdet i bilen var perfekt. Efter sidste prøve var teamet i front med 9 sek.

Så, efter en sæsonstart som nær aldrig var kommet i gang, er sommer resultatet 3 sejre ud af 3 mulige, og respektable generel placeringer, (15, 10,13). Det må siges at være et godkendt resultat.

De næste par løb bliver sprint i Ringe, og løbet over dem alle KDAK Klubmesterskabet i Fjeldsted. Stedet hvor klubmesteren findes, på tværs af klasser, erfaring og materiel.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>