Kort beskrevet, succes. I foråret blev beslutningen taget, nu skulle der ske noget i JN-Racing. Deltagelse i minirally, frem for de tidligere års sprint løb. Den nyoprettede Mini Rally Syd turnering (MRS), samt Jysk Fynsk Mesterskab (JFM). Begge serier blev vundet.

Teamet deltager i klasse 1 for gruppe E biler hvor moderat tuning er tilladt, som tillader deltagelse på et ansvarligt finansielt niveau. Bilen er en Peugeot 106 GTI, men klassen har en bred vifte af bilmodeller og motorstørrelser. På trods af den lille motor volumen, er det muligt at gøre sig gældende, primært pga. gode sving og bremse egenskaber.

Løbene er gennemført med stor mekanisk pålidelighed, det er faktisk kun når der bliver oversatset og grejet bliver mishandlet, at bilen har givet fortabt, hvilket kun er sket en enkelt gang i år. Driftsikkerheden er løbende blevet forbedret med hjemmegjorte finurligheder og opdateringer.

Til denne sæson har Claudia været Co Driver og det har fungeret rigtig fint. Der skulle selvfølgelig opbygges en erfaring og et tillidsforhold, det er i høj grad en team sport, hvor det kun går stærkt, hvis man samarbejder og stoler på hinanden. Efter de første par løb var jeg helt tryg ved Claudias notelæsning og der kunne køres stærkt, uden at tage store risici. Desværre har Claudia besluttet, at holde pause med rally, efter et par alvorlige uheld i rallysporten. Så hvis du har C1 licens og er frisk på at komme ud og køre, er det med at slå til nu.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>